Skip to main content

Kundecase
Industrimuseet Frederiks værk
– Film om historisk gådejagt

Jeg blev hyret af industrimuseet til at producere en film, der skulle markedsføre deres nye historiske gådejagt rundt i byens gader. Gådejagten er rettet mod både virksomheder og børnefamilier og skulle præsenteres på museets hjemmeside og sociale medier.

På Industrimuseet Frederiks Værk er vi meget begejstrede for vores Gådejagt-video, som Anders lavede i sommeren 2024. Videoen har ramt den helt rigtige stemning, og er samtidig meget informationsrig. Vi har været meget glade for samarbejdet, hvor Anders har udvist store kreativitet og fleksibilitet.

NADJA SOLEM SOLGAARDMuseumsinspektør
  • Opgaven: Formålet med filmen var at skabe opmærksomhed om gådejagten som en spændende og anderledes aktivitet. Filmen skulle vise, hvordan både kolleger og familier kunne deltage, og samtidig formidle gådejagtens dramatiske historie.
  • Løsningen: Jeg filmede en familie og en gruppe kolleger, der gennemførte gådejagten i byens gader. Undervejs blev arrangøren interviewet for at forklare konceptet. For at fremhæve spændingen brugte jeg ild- og røg-effekter, hvilket skabte en dramatisk, men hyggelig stemning.
  • Resultatet: Den færdige film blev en visuelt fængende og engagerende præsentation af gådejagten, der formidlede både det sociale aspekt og gådejagtens dramatiske elementer. Filmen blev brugt til markedsføring på museets hjemmeside og sociale medier.